mandag den 10. juni 2013

FLORIDA!

Så troede i nok at eventyret var ovre for mig.. men nope! Er skam stadig i USA, bare ikke hos min værtsfamilie. Rejser pt rundt i Florida, af årsager jeg kommer ind på senere. Det har været SÅ fedt indtil videre, og jeg har oplevet så meget! Jeg forlod jo Norcross fredag d. 31. maj, og tog derefter til Orlando i Florida. Det var en køretur på 9-10 timer, men jeg sov heldigvis det meste af tiden.

I Orlando var jeg i Universal Studios! Jeg havde glædet mig helt vildt, men desværre blev jeg rigtig syg midt på dagen, og var nødt til at tage hjem.. Heldigvis nåede jeg at opleve en del, så jeg gik ikke glip af så meget. Dagen efter var jeg stadig syg, og gik derfor glip af Disney World, men oh well, så er det godt jeg allerede har været i Disneyland i Paris! Jeg var også i SeaWorld, og derudover brugte jeg også tid på at shoppe i et fedt Outlet. Jeg fik købt mig lidt Ralph Lauren, American Eagle samt et nyt par Converse, så det var ikke helt tosset.



Efter Orlando var det næste stop Sanibel. Sanibel er en lille ø herovre, hvor afslapning er deres 'main focus'. Der er regler på øen om at husene ikke må være højere end palmerne, og jetski er helt forbudt, fordi det skal være et stille og roligt sted, uden stress og høje lyde. Desværre var der en orkan ved navn Andrea der gjorde at vejret var rigtig dårligt.. Så vi havde kun en dag, hvor solen skinnede og hvor vi kom i poolen, men det var nu okay. Når ikke det regnede var der bare overskyet, så vi fik stadig noget ud af et par af dagene. Vi boede i en lejlighed, som lå lige ud til havet, så udsigten var intet mindre end fantastisk!!



Efter et par dage på Sanibel Island, tog jeg videre til Florida City, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg fra. På vej kørte vi gennem the Everglades, som er et kæmpe sump area. Der er masser af alligatorer, så mig og dem jeg rejser med, havde planlagt at tage på en Airboat Ride! Hvis i nogenside har set de film, hvor de sejler rundt i en båd med en kææmpe propel bagpå, så ved i hvad en Airboat er. Vi fik alle ørepropper, da båden larmede så meget. Det var virkelig fedt, og vi susede derudad! - Og så fik vi da også set en alligator eller to! Turen varede 45min, og efter turen ude i sumpen, tog vi ind og så et lille alligatorshow. Det var rigtig fedt, og da jeg bagefter fandt ud af, at man kunne holde en baby alligator, var jeg all in! Dens navn var Snappy, og den var så sød - underligt nok.


Men ja, det var så en KORT beskrivelse af, hvad jeg har lavet den sidste halvanden uges tid. Der er sket så meget mere, men vi skal ud og spise, så jeg skrev dette indlæg under pres, haha! Håber i hygger!

torsdag den 6. juni 2013

BYE NORCROSS HIGH SCHOOL!

Her er lidt billeder, af min sidste uge i High School. Nogen af de andre exchange studens og jeg tog billeder sammen med vores yndlingslærere, så dem vil jeg lige dele med jer! Det er sjovt for jeg troede lærerne ville være sygt strenge herovre(man skal jo kalde dem Mr., Ms., Dr., osv.), men alle lærerne jeg havde, var så søde!


Hannah fra Tyskland, Marcus fra Danmark, Mrs. Getz (vores Photo Design lærer) og jeg!


Daniel fra Danmark, vores Guided Study lærer Mrs. Buschman og jeg! - Hun var så sød, og vil selv have exchange students nu!! Vi anbefalte de danske elever, selvfølgelig! ;)


Oliver fra Sverige, vores kor lærer Mrs. Reed og jeg!

GOODBYE USA

Så er det sket. Jeg har sagt farvel til mit amerikanske liv, og er rejst væk fra hvad jeg har kaldt 'Hjem' i de sidste 10 måneder. Det er så mærkeligt, for på en måde føler jeg mig klar til at se alle i Danmark igen, men på en anden måde var det alt for tidligt. Jeg savner specielt mine tre værtssøstre, og det tætte bånd vi havde sammen; men heldigvis snakker vi stadig over facebook, og vi skal også skype om ikke så længe! Det var så svært at forlade dem, og det slog mig virkelig da jeg for sidste gang gik ind i mit tomme værelse, for at sikre mig, at jeg ikke havde efterladt noget. Jeg græd og græd, og det samme gjorde min værtsfamilie; specielt min værtssøster Robin. Vi er virkelig blevet lige så tætte som rigtige søstre, og vi har tilbragt SÅ meget tid sammen i år, så det ikke at skulle se hende hver dag, det er virkelig hårdt; dog er det bittersødt, for nu får jeg lov til at se mine forældre og min lillebror i stedet.

Aftnen inden jeg tog afsted, holdte de en afskeds- samt fødselsdagsfest for mig, da jeg endte med at rejse natten på min fødselsdag. Der kom en del mennesker, og vi havde det rigtig hyggeligt. Det var mærkeligt når folk kom hen og begyndte at græde, for jeg havde ikke selv forstået, at jeg skulle rejse væk blot et par timer senere; det slog mig først da jeg stod alene sammen med min værtsfamilie, og kufferterne var pakket i bilen. Hulkede virkelig på vejen ud af huset, og jeg måtte også kramme dem alle op til flere gange!

Her er lidt billeder fra festen(Havde endda bagt en kagemand!):


lørdag den 4. maj 2013

HAIRSPRAY!

Sidder pt på mit værelse med en stor portion Lucky Charms. Jeg er lige kommet hjem fra en vildt fed aften, da jeg var inde og se Hairspray på min skole! De har øvet og øvet i så lang tid, og jeg havde virkelig glædet mig til at se stykket med mine veninder! Det varede lidt over to timer, og de klarede det bare SÅ godt! Nogle af mine venner var med i stykket, så det var fedt at se dem danse og synge; for de klarede det virkelig flot.

Jeg var rigtig imponeret over hvor vellykket det hele var. Alle der var med i stykket var virkelig gode skuespillere, samt gode sangere, og man blev virkelig draget ind i det hele. Mine veninder og jeg havde det hvert fald SÅ sjovt, og salen var HELT fyldt op!! - Tror der var 500 mennesker! Har helt lyst til at rende rundt og danse og synge nu, haha!


fredag den 3. maj 2013

HONOR STUDENT!

Her i sidste uge var det 'Honor week', hvilket er en uge hvor man ærer de elever der har haft gode karakterer de sidste par år. Jeg havde slet ikke hørt om det, og blev derfor rimelig overrasket da jeg fik en grøn invitation, til honors breakfast. For at blive inviteret til det, skal man have haft en GPA (gennemsnit) på over 90 i mindst et år - og da jeg har haft det hele året, havde de altså inviteret mig. Første del blev holdt i gymnastiksalen. Der blev alle eleverne der var inviteret kaldt op, og så gik vi ellers hen og modtog et fint lille certifikat. Da der går omkring 4000 elever på skolen, var der en del honor students, og det tog derfor laaang tid, før vi var færdige. Da jeg havde fået mit certifikat gik jeg hen til mine dejlige værtsforældre og fik taget et par billeder, og så var der ellers morgenmad.

Da vi havde spist morgenmad var det desværre tilbage til skole, men heldigvis så de bare film i min sociologi klasse, så det var ikke fordi der var noget jeg rigtig var gået glip af.


Udover honors breakfast, var jeg også blevet inviteret til honors night, som er lidt mere speciel. Honors night et en aften hvor de elever der har været de bedste i deres klasser, bliver hyldet med såkaldte 'awards', og jeg havde vundet en! Jeg tager German III herovre, og da jeg er den elev med det højeste gennemsnit i klassen, så var det mig der endte med at få tildelt prisen for den klasse; hvilket jo ikke var helt tosset! Så jeg blev ellers kaldt op, og modtog endnu et certifikat. Mine værtsforældre var igen taget med, og de tog flere billeder af mig; for de er jo så stolte, haha!